Operation Pluto

For alternative betydninger, se Pluto.
Et stykke af rørledningen med de forskellige lag blotlagt

Operation Pluto (Pipe-Lines Under The Ocean) var en britisk operation under 2. Verdenskrig, som drejede sig om at udlægge olierørledninger under Den engelske kanal mellem England og Frankrig. Planen blev udviklet af Arthur Hartley, den ledende ingeniør i Anglo-Iranian Oil Company. De allierede styrker, som blev landsat i Frankrig havde brug for enorme mængder brændstof. Rørledninger blev anset for nødvendige for at undgå afhængighed af tankskibe, som kunne forsinkes af dårligt vejr og var udsat for angreb fra tyske undervandsbåde, samtidig med at der var brug for dem i Stillehavskrigen. Geoffrey William Lloyd, ministeren med ansvar for olie, mødte admiral Louis Mountbatten, lederen af Combined Operations, der havde ansvaret for dette operationsområde i 1942 og derpå bestyrelsesformanden for Anglo-Iranian. Hartleys ide om at bruge tilpassede undersøiske telefonkabler blev herefter godkendt.[1]

  1. ^ COMBINEDOPS pluto.htm

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne